Direktlänk till inlägg 4 april 2016

Hvordan kører du bil?

Av Lars Pedersen - 4 april 2016 22:03

Du behøver ikke at have haft kørekort i lang tid, før du irriterer dig over andre bilister. Der er i den seneste årrække set adskillige eksempler på, hvordan bilister har dyttet af hinanden mens trusler er fløget gennem luften. Der er tilsyneladende intet som kan få folk op i det røde felt som dét at sidde bag rattet.


Det virker åbenbart gratis at sidde i bilen og skælde andre ud, mens man aldrig nogensinde vil have samme opførsel, hvis man færdes på gåben. Problematikken findes muligvis i de mange regler, som er nødvendige for at have en velfungerende trafik på de danske veje. Med de mange regler følger også en forvirring om, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket kan skabe diskussioner og uenigheder.


Travlhed øger hastigheden

En velkendt tendens er yderligere, at travlhed forøger hastigheden på vejene. Efter en travl arbejdsdag ønsker man blot at komme hjem til den ventende familie. Det kan kun gå for langsomt og er der samtidig børn der skal hentes og indkøb der skal foretages, gør det ikke just en positiv forskel, snarere tværtimod.


Motorvejskørsel virker også til at være en kunst i sig selv for nogle. Dét med at holde til højre er bestemt ikke alle, som følger den praksis. Det er dog blevet bedre efter at politiet i Danmark nu har mulighed for at uddele bøder til bilister, som ikke trækker ind til højre, når/hvis de har mulighed for det.


Årsagen til dette er, at disse bilister bremser den øvrige trafik, da det som bekendt er ulovligt at overhale indenom. Så ligger der en bilist i venstre side med lav hastighed, er der altså ingen som må køre forbi.


Kaster du med sten?

De fleste falder i fælden med, at de selv kører perfekt og er 100 % korrekte bag et rat. Det forholder sig dog sjældent sådan, og det er de færeste som kan se sig fri for fejl og ulovligheder, der enten er sket forsætligt eller ej. Der kan pludselig ske ting, som får dig til at handle mod din naturlige opførsel bag rattet.


Så det er nok de færreste, som skal begynde at kaste med sten. Jeg gør det hvert fald aldrig!

 

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
   Spamskydd  

Kommentar

Av Lars Pedersen - 13 maj 2016 08:22

Ifølge flere medier har bilindustrien gyldne tider for tiden. Danskerne erhverver sig stadig flere og nyere biler, og generelt bliver den danske bilpark i denne tid fornyet betragteligt. Det er et positivt tegn, da forbrugsgoder af længere varighed s...

Presentation

Fråga mig

0 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
       
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
<<<
April 2016 >>>

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik


Ovido - Quiz & Flashcards